Speculars teoretiske referenceramme​

Kernen er ikke statisk, men rummer muligheden for udvikling. Kernen er vores kvaliteter og kontakt til kernen indebærer kontakt med vore egne dybere følelser og klare tanker.​

Udover inspirationen fra den humanistiske psykologi (Rogers, Gendlin, Greenberg), inddrages den psykodynamiske tradition, hvor afdækning af livshistoriske mønstre og deres betydning for nutidens problematikker er en del af den psykologiske udviklingsproces.​

Vi er inspireret af tilknytningsteoretikerne (Stern, Fonagy, Schore) i forståelsen af og regulering af følelser / emotioner i interpersonelle relationer.​

1. Vi har også basis i den kropsterapeutiske tradition, der er baseret på Wilhelm Reichs og Alexander Lowens arbejde med kroppens og tankens fælles fundering i energien. Netop det kropslige arbejde i alle dets afskygninger (åndedræt, bevægelse og energiøvelser) er en af de væsentligste nøgler til åbning af det ubevidste og dermed integration af de store kræfter, der ligger bundet deri.
2. Hjerneforskningen har de senere år beskæftiget sig med emotionernes somatiske forankring. Vi kan f.eks. henvise til LeDoux (The Emotionel Brain), til Damasios teori om de somatiske markører, samt til forskningen i sammenhængen mellem traumer, forsvar og det somatiske nervesystem. Sidstnævnte ligger til grund for Peter Levines arbejde.
3. Det nævnte kropsterapeutiske fundament er i fin overensstemmelse med Bob Moore’s teori om det menneskelige energisystem , som også er inspirationskilde til Specularmetoden. Bob Moore (1929 – 2008) forskede i energi, energiens naturlige kredsløb og konsekvenserne af blokeringer heraf. Ud fra sine iagttagelser og indsigter udviklede Bob Moore en meditationspraksis tilpasset den vestlige psykologi. Udover at træne evnen til mindfulness, defineret som evnen til at være nærværende med en ikke dømmende holdning, sigter Bob Moores metode på kontakt med kroppen og kroppens energi med henblik på at genskabe balance mellem tanker (hoved) og følelser (krop) og skabe kontakt med den vitalitet, styrke og kreativitet, som har basis i kroppens naturlige energiflow. Bob Moores teori om energisystemet udmønter sig i et trinvist opbygget system af øvelser og meditationer, der indgår som en del af Specularmetoden.

​

Kernen som kompas i terapiens dialektiske modsætninger

Med kernen som det overordnede integrations- og styringsprincip anvender vi forskellige psykoterapeutiske delmetoder, således at der skabes balance mellem:

1. Indadrettet fordybelse: åndedræt,fokusering, kropsenergiøvelser og meditativ fordybelse og
2. Udadrettet udtryk: gestaltøvelser, bevægelser og billeder.

Sammenfattende kan man sige, at vi hele vejen igennem har et dialektisk syn på terapi i den forstand, at vi hele tiden forsøger at omfatte de forskellige modsætninger, der kan eksistere inden for det terapeutiske felt.

​

​

​Som eksempler kan nævnes:

• At vi arbejder med intensiv indadvendt fordybelse i krop og bevidsthed, samtidig med at vi lægger vægt på følelsesforløsning og på udtrykket i alle dets aspekter.
• At vi arbejder med det kropslige og følelsesmæssige, men også med tankemønstrene og forholdet mellem krop, følelser og tanker.
• At vi både vægter den personlige udviklingshistorie – det psykodynamiske aspekt – og samtidig de helt aktuelle ‘her og nu’ situationer.
• At vi arbejder intensivt med relationer og relationel forståelse af samspil, men at vi samtidig arbejder ud fra idéen om kernen som et stabilt ankerpunkt i den enkelte.
• At vi i lighed med traditionen ‘Mindfulness’ arbejder med nærvær og ikke dømmende holdning, men at vi også arbejder med konfrontation og ændring i forhold til de dybereliggende emotionelle mønstre.
• At vi arbejder ud fra et ressource- og udviklingsorienteret synspunkt, men at vi i høj grad også lægger vægt på gennemarbejdelse af de vanskelige emotionelle områder – både i det enkelte menneske og i samarbejdsrelationerne.

​

At kunne navigere imellem disse modsætninger som terapeut er kunsten at kunne møde klienten fra kernen.

​

Vi er integrative i vores valg af terapeutisk tilgang fra situation til situation. Det bærende i terapien er at kunne møde klienten fra kernen. Det vil sige, at klienten mødes i her og nu situationen med ægte empatisk åbenhed og nærvær – uden at terapeutens egne emotioner blander sig i processen.